Barnets Ven

Sidst opdateret: 26-05-2021 12:05

Barnets Ven er en forbyggende indsats, målrettet børn i alderen 6-12 år, som har identificerbare sociale eller emotionelle udfordringer herunder milde diagnoser, der endnu ikke er så betydelige, at de kvalificerer børnene til hjælp og støtte under servicelovens bestemmelser.

Barnets Ven har dokumenteret effekt i forhold til at forbygge social isolation, mistrivsel, marginalisering samt ensomhed, og styrker børnenes personlige og sociale udvikling.

Barnets Ven bygger på et ung-til-yngre princip, hvor børnene får en frivillig ven i alderen 20-28 år, der er nøje udvalgt til at støtte det enkelte barn i hans eller hendes udvikling.

I Barnets Ven mødes barnet og den frivillige rollemodel hver 14. dag i ét år, så der kan opbygges en stabil og tillidsfuld relation. Igennem aktiviteter, som barnet og den frivillige rollemodel finder på i fællesskab, styrkes barnets selvtillid og robusthed, og barnet introduceres gradvist til nye miljøer i nærområdet.

 

Læs mere her

Tilbuddet er for dig, som…

Har børn i alderen 6-12 år, som har identificerbare sociale eller emotionelle udfordringer herunder milde diagnoser, der endnu ikke er så betydelige, at de kvalificerer børnene til hjælp og støtte under servicelovens bestemmelser.

Vil du være frivillig her?

Barnets Ven er et projekt for dig, som ønsker at gøre en forskel et barn i alderen 6-12 år, som trænger til et pusterum og gode oplevelser. Sammen laver I sjove, hyggelige og lærerige aktiviteter sammen, fx besøger den lokale legeplads, bager en kage, tager i svømmehal eller hygger med brætspil – det er helt op til jer, hvad I har lyst til at lave. Målet er at skabe en tæt og tillidsfuld relation mellem dig og barnet, og derigennem styrke barnets trivsel. Derfor er det vigtigt at du som frivillig rollemodel har tid til at ses med dit matchbarn minimum 2 gange om måneden, og kan binde dig til relationen i minimum 1 helt år – så du bliver en stabil og god rollemodel for barnet.

Læs mere om projektet og tilmeld dig her

Kontaktinformation

Red Barnet Ungdom
Klostergade 34, 3. sal, 8000 Aarhus
Åbningstid: Mandag-fredag kl 09:00-16:00

51649830
sascha@redbarnetungdom.dk

Kontaktperson:
Sascha Brinch Hummelgaard