Åbent Hus I Åby Sognegård

Sidst opdateret: 03-06-2021 02:06

Hver mandag kl. 14.00-15.45 indbyder vi til Åbent Hus i Åby Sognegård, hvor vi holder af at synge sammen og har et meget varieret program fra gang til gang.

Vi byder på kaffe med dejligt hjemmebag, og det koster 25 kr. pr gang.

Du kan finde programmet for Åbent Hus i sognegården eller se kalenderen på Åby Sogns hjemmeside.

Du har mulighed for at bestille kørsel tur/retur til 35 kr. per gang. Kontakt Ulla Holmgaard på tlf. 5117 2750 eller uh@aaby-sogn.dk eller ring til kirkekontoret på tlf. 8615 7801 senest kl. 11.00 på dagen, hvis du ønsker at blive hentet.

Har du spørgsmål? Kontakt Ulla Holmgaard på tlf. 5117 2750 eller uh@aaby-sogn.dk.

Tilbuddet er for dig, som…

gerne vil være med. Deltagerne er primært seniorer.

Vil du være frivillig her?

I Åby Sogn er der altid plads til flere frivillige til at løse små og store opgaver. Vi glæder os til også at byde dig velkommen, hvad enten det er for at hjælpe med eksisterende opgaver, eller hvis du har en ny idé.

Som frivillig i Åby Sogn forventer vi, at du:

  • indgår i en ansvarlig og loyal relation med ansatte og andre frivillige
  • deltager i møder, der er nødvendige for at løse opgaverne
  • respekterer og repræsenterer folkekirken, herunder Åby Sogns vision
  • overholder aftaler

Som frivillig i Åby Sogn kan du forvente:

  • at være del af et nærværende fællesskab
  • tilbud om relevante kurser, foredrag og inspiration
  • opbakning og sparring, når der er behov for det
  • at du får socialt samvær og netværk med andre frivillige

Åby Sogns VISION

  • Nærværende fællesskaber båret af kristen tro og liv
  • Vi vil møde hinanden der hvor vi er
  • Vi vil være synlige og aktive i og udenfor kirken
  • Vi vil forny os uden at miste traditionen

Vil du høre mere om at være frivillig, eller vil du melde dig som frivillig i Åby Sogn?
Kontakt: Frivilligkoordinator Ulla Holmgaard på tlf. 5117 2750 eller uh@aaby-sogn.dk

Kontaktinformation

Åby Sogns Menighedspleje
C. A. Thyregods Vej 47-49, 8230 Åbyhøj
Åbningstid: Mandage 14.00 - 15.45

51172750
uh@aaby-sogn.dk

Kontaktperson:
Ulla Holmgaard