Demensfællesskabet Østjylland

Sidst opdateret: 26-07-2021 12:07

Demensfællesskabet Østjylland er et åbent og uvisiteret tilbud for mennesker med demens i tidligt stadie samt deres pårørende og venner. Her har du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, der rummer alt fra fællesspisninger, gåture og biografture til kulturelle besøg og spillecafé. Desuden kan du få rådgivning og støtte til at håndtere hverdagen med demens.

Vi har aktiviteter i vores lokaler i Kannikegade 18, hvor du også finder Demenshjørnet. Her inviterer vi blandt andet til syng sammen-eftermiddage, fredagscafé, foredrag og spillecafé. Vores aktiviteter går også ud af huset. Her besøger vi blandt andet ARoS og Øst for Paradis. Vi tager også på skovture i Risskov og på fredagsbar. Og så har vi det sejeste fodboldhold, der træner hver fredag.

De fleste aktiviteter foregår en gang om måneden, nogle hver uge. Her kan du læse mere på vores hjemmeside, hvor alle aktiviteter fremgår af vores aktivitetskalender: https://www.demensfællesskabet-østjylland.dk/aktiviteter/

Tilbuddet er for dig, som…

har demens inde på livet. Vi er et tilbud for hjemmeboende mennesker med demens i tidligt til moderat stadie samt deres pårørende og venner.

Vil du være frivillig her?

I Demensfællesskabet Østjylland har vi altid plads til nye frivillige i vores aktiviteter, hvor du kan bidrage til at skabe gode oplevelser for mennesker, der har demens tæt inde på livet. 

Hvad er dine opgaver som frivillig?

Du indgår i socialt samvær med vores deltagere og hjælper til med lette praktiske opgaver, når vi afholder aktiviteter i huset eller ude af huset. Aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagernes ønsker og frivilliggruppens interesser. Fra august til december vil det hovedsagligt være:

  • Spillecafé - 3. onsdag i hver måned
  • Fredagsbar - sidste fredag i måneden
  • Skovtur - sidste tirsdag hver måned
  • Biograftur - 2. tirsdag i hver måned
  • Fredagscafé hver fredag kl. 10-14
  • Vi er også åbne for nye ideer

Hvis du kan se dig selv i en social, nærværende og praktisk rolle og kan rumme deltagerne, kan du blive frivillig i Demensfællesskabet Østjylland.

Aktiviteterne foregår enten i vores lokaler i Kannikegade 18 eller ude af huset.

Vi tilbyder dig:

  • Kursus, hvor du bliver klædt på til at være en frivillig i Demensfællesskabet Østjylland
  • Sparring, når du har brug for det i det daglige
  • Socialt samvær med den øvrige frivilliggruppe

Hvad forventer vi af dig?

  • Aktiviteterne ligger på faste dage i løbet af en måned og du skal have tid til at tage minimum en vagt om måneden
  • Aktiviteterne varer for det meste to-tre timer, og du vil være med fra start til slut samt
    en halv time før og et stykke tid efter aktiviteten - for en god opstart og afrunding af aktiviteten
  • Du har lyst til at indgå i et team af frivillige

Vil du vide mere – og vil du være med?

Du kan læse mere på www.demensfællesskabet-østjylland.dk eller https://www.facebook.com/demensfaellesskabetoestjylland/

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Kontaktinformation

Demensfællesskabet Østjylland
Kannikegade 18, 8000 Aarhus

42232110
mariabn@alzheimer.dk

Kontaktperson:
Maria Nielsen